Bilist fik ildebefindende og bragede ind i tre parkerede biler
En bilist fik fredag morgen et ildebefindende i krydset Paltholmvej/Frederiksborgvej i Farum og bragede ind i tre parkerede biler, der holdt på Rådhustorvet.
Ulykken skete omkring klokken 8.40, da bilisten - ifølge Furesø Avis' oplysninger - fik et ildebefindende midt i krydset Paltholmvej/Frederiksborg og derefter kørte ind over en græsrabat og videre ned på parkeringspladsen ved Rådhustorvet og ramte tre biler.
Ifølge Furesø Avis' oplysninger befandt der sig heldigvis ingen personer i de tre biler, der holdt på parkeringspladsen, men der skete til gengæld betydelige materielle skade på flere af bilerne.
Furesø Avis kender ikke tilstanden på den bilist, der fik et ildebefindende eller de to øvrige personer, der ifølge vores oplysninger også befandt sig i bilen.
OPDATERES...