Fortsæt til indhold

Bilerne kørte forbi, men så kom Magnus fra 9. klasse

Krimi
Af Daniel Sennek

At man kan læse fantastiske historier på Facebook-siden Fucking Flink er efterhånden langtfra en hemmelighed. Og netop på Fucking Flinks Facebook-side kan man søndag læse en historie, der rammer lige i hjertet
Historien er skrevet af en mor, der i fuld fart vælter med sin cykel med to børn på. To biler vælger at køre direkte forbi den styrtede må, mens de alle tre lå på vejen.
"Shame on you! Jeg er til gengæld rørt til tårer over, hvordan en dreng fra 9. klasse på Vadgård Skole handlede hurtigt og hjalp mig og mine børn, da vi var fanget under cyklen."
"Han løb ca. 200 meter i fuld spurt for at komme hurtigt hen til os. Han fjernede cyklen, hvilket jeg ikke selv havde kræfter til med søn og datter ovenpå mig). Han tog børnene ind på fortovet. Han fandt flere, der kunne hjælpe og spurgte mig, om han skulle ringe til nogen. Han blev hos os til jeg var blevet hjulpet op, og han en ekstra gang havde sikret sig, at vi var okay allesammen. Der skulle to stærke mænd til at hjælpe mig op, da jeg havde slået mit ene knæ voldsomt, og mine bukser var helt revet op."
Moderen blev så taknemmelig, at hun besluttede sig for at tage forbi skolen med flødeboller og 200 kroner til "den skønne dreng".
"Jeg synes, det var en enestående handling, der fortjener ros og anerkendelse! Flot at en dreng i 9. klasse havde så meget overblik og ro over sig. Folk, der ikke stopper op og hjælper, når der er sket en ulykke, burde skamme sig! Hellere spørge én gang for meget end én gang for lidt inden man bare kører videre."

"Jeg har nu været forbi drengens klasse med flødeboller, 200 kr. samt en pavestolt skoleinspektør lige i hælene. Hele klassen klappede af drengen, så han fik helt røde kinder. Moralen er, at det ALTID kan betale sig at hjælpe et andet menneske (også selvom man ikke får flødeboller og penge). Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hans hjælp. Tak, Magnus."