Fortsæt til indhold

Da han fangede gerningsmændene, var de ikke helt som forventet

Krimi
Af Daniel Sennek

"Så blev det min tur til at få kastet ting efter bilen fra en bro."
Sådan skriver Peter i et opslag på Facebook, der er blevet delt mere end 750 gange. Et opslag, hvor han beskriver den situation, han var ude for.
"Heldigvis var ham bagved mig også klar på at klodse bremserne og få fat i dem."
Peter skriver, at han satte, sammen med den anden bilist, jagten ind på gernings'mændene', som hurtigt viste sig, at være noget anderledes, end hvad man kunne forvente.
"Det var så to piger på henholdsvis 13 og 14 år, som nok opfører sig lidt anderledes fremover."
Til gengæld har Peter stor ros til mændene i uniform.
"Jeg skal love for, at det danske politi tager den slags sager alvorligt og kommer hurtigt med fuld udrykning. Bilen slap med et erstatningskrav om to nye fordæk, da de blev slidt helt i bund ved opbremsningen, hvilket politiet selv opfordrede mig til."
"Tak til politiet for hurtig professionel indsats, tak til vidner der hjalp til med at fange møgungerne og tak til min altid skønne hustru for en stiv whiskey og en skulder til at ryste chokket af ved hjemkomst."
Efterfølgende fortæller Peter, at det ikke var en sten, men en pakke kiks, der blev kastet.
"I håbet om at alle lige tager en snak med de unge om hvordan man ikke skal opføre sig, må denne meget gerne deles."