Fortsæt til indhold

"Jeg er rystet over bortførelsen og også over politiet"

Krimi
Jacob Nielsen

Jeanette Hansen, som lørdag den 5. november fik taget sin 6 måneder gamle søn, som lå og sov ude foran en butik i Viby Sj., mens hun var inden og handle, er stadig mærket af hændelsen. Hun tør ikke længere stille barnevognen fra sig, og samtidig er hun utilfreds med den måde Midt- og Vestsjællands Politi har håndteret sagen på. Det skriver Roskile Avis.
Ifølge Jeanette Hansen anser politiet sagen som et mislykket tyveri af en barnevogn, mens Jeanette selv mener, der var tale om regulær bortførelse, da manden, som tog barenevognen bør vide, at der med stor sandsynlighed ligger et barn i en barnevogn, når den står udenfor en butik.
Hun fortæller samtidig, at hun mener, at politiet har været alt for sløve i arbejdet med at indhente videoovervågning fra butikkerne og busselskabet, og at det kun takket være hendes indsats er lykkedes at sikre videomaterialet, inden det blev slettet.
"Politiet siger, at der jo ikke skete noget. Men det gjorde der. Mit barn blev bortført. Det er kun fordi, jeg var hurtig, at jeg fik min baby igen. Jeg er rystet over bortførelsen og også over politiet. Jeg har altid troet, man kunne stole på dem," siger hun til Roskilde Avis.
Jeanette er skræmt over, at gerningsmanden fortsat er på fri fod, og ønsker samtidig at advare andre mødre i området.
Læs historien her:
Udenlandsk mand bortfører 6 måneder gammel baby i barnevogn: Chokeret mor i desperat jagt

Kommentar fra politiet

Vi har modtaget følgende kommentar fra politiet i sagen.
"Vi er stadig i gang med efterforskningen. Der er sikret DNA, og vi er i gang med at indhente videoovervågning. Der er således ikke tale om, at efterforskningen er stoppet. Af hensyn til efterforskningen vil vi ikke på indeværende tidspunkt udtale os yderligere om eventuelle gerningsmænd. Vi vil naturligvis gerne høre flere detaljer fra både forurettede, som vi vil tage kontakt til igen, og meget gerne også fra vidner, hvis nogen har oplysninger om sagen," skriver Midt- og Vestsjællands Politi til Lokalavisen.dk.