Fortsæt til indhold

"Meget usædvanligt"

Krimi
Af Daniel Sennek

En 56-årig mand fra Skærbæk er tirsdag blevet idømt 1 år og tre måneders fængsel for en usædvanlig stor mængde børneporno. Hele 113.416 billeder med børnepornografiske motiver, 6493 film af samme karakter og 2383 filmdelinger. Det skriver jv.dk.
Den dømte 56-årige mand ankede dog dommen på stedet, da han vil frifindes eller have sin straf nedsat.
Manden blev opdaget helt tilbage i 2014, da politiets "Nationalt Cyber Crime Center" kom på sporet af en computer i området omkring Skærbæk, hvorfra der blev delt børnepornografiske filer.
Den opdagelse resulterede i, at den dengang 54-årige mand blev anholdt. Da politiet ransagede hans hjem fandt de en computer, seks eksterne harddiske og to USB-stik med det ulovligt børneporno.
I retten nægtede den 56-årige mand at udtale sig, men han nægter sig skyldig. Hans forsvarer, advokat Peter B. Hjørne forklarede på sin klients vegne, at billeder og film ved en fejl eller et tilfælde var havnet hos ham. Retten afviste dog det argument.
Pernille Bach Petersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg, betegner sagens omfang som "meget udsædvanlig". Straffen på 15 måneder fængsel minder om lignende domme i tilsvarende sager.