Rullede rundt og endte i grøften
Jeppe Rafn
En 61-årig mand fra Horsens kørte mandag klokken 17.03 galt i sydøstlig retning på Silkeborgvej ud for nummer 352 mellem Nim og Lund.
Han kørte ligeud i en højrekurve og kom over i den modsatte vognbane, hvor bilen ramte en kantsten, trillede rundt og endte i grøften.
Den 61-årige mand kom ikke noget til, men politiet tog ham med for at få taget en blodprøve, fordi han var påvirket af spiritus.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.