Ældre kvinder mål for tricktyve
Østeuropæiske personer henvender sig til ældre borgere med mistænkelige forespørgsler
Østjyllands Politi fik i fredags og igen mandag en anmeldelse om forsøg på tricktyverier begået mod personer i deres villa.
I dag klokken 12.10 opholdt en kvinde sig i sin villa i Odder, hvor hun blev kontaktet af to romalignende typer, der på gebrokkent engelsk spurgte efter en tennisbold i haven.
Den ene var meget hjulbenet. Der er ikke yderligere signalement, og personerne forlod stedet uden at noget blev stjålet, skriver Østjyllands Politi.
Et lignende tilfælde skete i fredags mellem klokken 12.00 og 12.10 for en kvinde fra Aarhus Nord.
Da hun kom hjem, blev hun kontaktet af en østeuropæisk mand, som gerne ville have sin tennisbold fra haven.
Manden fik i samme øjeblik øje på hendesmand, hvorefter han hurtigt forlod stedet.
Gerningsmanden beskrives som:
- østeuropæisk af udseende
- 18-22 år
- 172-175 cm
- spinkel af bygning
- kort, sort hår
- iført helt mørkt
- talte dansk med accent
Kvinden undrede sig over, at han ikke havde noget sportsudstyr med.
Østjyllands Politi har på det seneste set en del tricktyverier, hvor forurettede, der netop har været ude og handle eller måske bare er hjemme, bliver opsøgt af østeuropæiske personer, der ønsker at få noget skrevet ned, at få vist vej eller som senest, når det er en villa, skal lede efter en bold i haven.
Tendensen har også været, at der er i de fleste tilfælde har været tale om kvinder over 70 år, dog med enkelte undtagelser.
Politiet opfordrer borgere til at huske at skjule sin kode, når de handler, og at være opmærksom, når ukendte personer henvender sig ved hoveddøren med mærkelige forespørgsler.
dp