Tyve stjæler alt fra pas til frostvarer og sodavand
Der har været indbrud på Ring Bakke i Brædstrup. Indbruddet er sket mellem søndag klokken 17 - tirsdag klokken 14.20. Tyvene har opbrudt en dør, og er kommet afsted med nogle kontanter samt nogle smykker.
Der har også været indbrud i Bygaden i Stensballe. Det er sket tirsdag mellem 07.30 - 15.30, hvor tyvene knuste en rude i stuen for at skaffe sig adgang.
Her er blevet stjålet en Ipad, mobil, Georg Jensen kande, gavekort samt et pas.
På Fasanvej i Juelsminde er der tirsdag mellem 14 - 23 blevet aflistet en rude i en dør. Fra denne adresse er der blevet stjålet et pas og en metalkrukke med mønter.
Ydermere har der været indbrud i Åstedbro Grillen på Nørre Snedevej i Raskmølle.
Her er der mellem mandag klokken 9 - tirsdag klokken 9.25 blevet knust en rude i en dør. Tyvene har stjålet sodavand og frostvarer.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.