To gange spirituskørsel på Søndergade i Brædstrup
Kristine L Nydahl
Torsdag aften blev to mænd taget i spirituskørsel. Begge mænd befandt sig på Søndergade i Brædstrup.
Den første blev standset på Søndergade 27 i Brædstrup klokken 17.20. Han var 34 år og fra Bosnien-Hercegovina.
Den anden blev standset godt fire timer senere, klokken 21.24, på Søndergade ved Pejsegården i Brædstrup. Han var 44 år og fra Bryrup.
Lokalpolitiet i Horsens oplyser, at begge mænd blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.