Fortsæt til indhold

Smadrede hans hoved i gulvet

Krimi
Af Daniel Sennek

En mor fra Nyborg er blevet dømt skyldig i grov vold med sin i dag 14-årige søn. Volden har stået på fra marts 2009 til april 2016. Her var bladnt andet slag i ansigtet med både knyttet og flad hånd, voldsomme skub og riven i håret en del af hverdagen for sønnen. Det skriver Fyens.dk.
Den grove vold blev opdaget, da moderen i april 2016 gav drengen en hjernerystelse. Moderen holdt sin søn i håret og slog hans hoved ned i gulvet. Den 14-årige dreng forsøgte gentagne gange at forsvare sig mod moderens vold ved at slå ud med armene. Nogle af naboer til familien i Nyborg slog alarm til politiet, og da de ankom fik de ro på stedet. Betjentene kunne dog fornemme, at noget var helt galt.
Kommunen blev tilkaldt, og anmeldte det, da de havde fornemmelsen af, at der var vold i huset.
Moderen blev mandag idømt fem måneders ubetinget fængsel af Retten i Svendborg. Hun overvejer nu, om hun vil anke dommen. Den 14-årige dreng bor ikke længere ved sin mor.