Fortsæt til indhold

Det var ikke en rigtig pistol

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet modtog torsdag ved 18-tiden en anmeldelse fra en person, der havde set en 17-årig dreng med en pistol/revolver i Østergade i Tørring.
Ifølge politiets oplysninger er den 17-årige dreng uligevægtig og føler sig forfulgt, så anmelderen var noget bekymret ved situationen.
Politiet rykkede ud og fandt den 17-årige. Heldigvis viste det sig blot at være en legetøjspistol, han var gået rundt med, så der blev ikke gjort mere ved den sag, oplyser Horsens Lokalpoliti.