Fortsæt til indhold

Et sidste farvel

Krimi
Jacob Nielsen

De sidste klokkeslag er for kort tid siden klinget af fra tårnet i Roskilde Domkirke. Et sidste farvel blev sagt til politiassistent og hundefører ved Københavns Vestegns Politi, Jesper Jul.
Det blev en meget følelsesladet statsbegravelse i den historiske kirke med deltagelse fra det officielle Danmark, som sammen med familie, særligt inviterede venner og kollegaer, sørgede over det meningsløse tab, der ramte dem alle - da en psykisk syg mand skød Jesper Jul på klos hold foran Albertslund politistation tirsdag morgen 6. december klokken 08.15.
Op mod 1.000 mennesker deltog ved bisættelsen heraf omkring 500 betjente fra Vestegnens Politi. Hundeførere fra hele landet stod efter bisættelsen i en kilometer-lang espalier med fem meters mellemrum på rustvognens rute gennem Roskilde by.
I dag græd familien, vennerne, de nærmeste kollegaer, hele politiet - og alle os andre.