Fortsæt til indhold

Politiet efterforsker rækkehus-brand som påsat

Krimi
Morten Timm

Alt peger på, at aftenens ødelæggende brand i et rækkehus på Kastaniens Kvarter i Nivå var påsat.
Det oplyser efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi, Kent Rømer, til Uge-Nyt.
"Vores udgangspunkt for efterforskningen er, at ilden er påsat. Og lige nu er vores teori, at ilden er antændt inde i huset, men brandteknikerne er stadig på stedet," siger Kent Rømer.
Hvilket motiv eller hvem politiet mistænker for at stå bag branden, kan efterforskningslederen ikke oplyse på nuværende tidspunkt.
Branden i rækkehuset blev anmeldt kl. 23.51 mandag. Husets beboere var ikke hjemme, da ilden opstod. Brandvæsen og politi ankom ved midnatstid til en overtændt bolig, hvilket straks førte til evakuering og efterfølgende genhusning af naboer.