Slog og sparkede sig fri
Jacob Nielsen
Nordjyllands Politi er på jagt efter en mand, som mandag eftermiddag forsøgte at voldtage en 20-årig kvinde i Østerådalen i Aalborg.
Politiet modtog anmeldelsen fra kvinden klokken 14.50. Hun har fortalt, at hun, under en løbetur i Østerådalen, blev grebet bagfra en en mand, der holdt hende for munden og lagde hende ned. Hun fik slået og sparket sig fri, hvilket fik gerningsmanden til at løbe fra stedet i østlig retning.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, 180 - 190 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden. iført mørk halsedisse trukket op for ansigtet, samt sort løbetøj.
Nordjyllands Politi efterlyser vidner som evt. har set gerningsmanden, eller har oplysninger, som kan være med til at identificere ham.