Fortsæt til indhold

Beboer faldt i søvn med tændt cigaret

Krimi
Kristine L Nydahl

Tirsdag eftermiddag var der brand i en lejlighed på Houmannsgade i Horsens.
Beboeren, en 34-årig mand fra Horsens, var faldet i søvn på sin sovesofa med en tændt cigaret i hånden. Beboeren vågnede senere af sig selv og forsøgte forgæves at slukke ilden.
Eftersom han ikke havde held til at få bugt med flammerne selv, løb han ud af lejligheden og tog kontakt til en nabo. Naboen slog alarm klokken 17.05.
Manden blev efterfølgende kørt til observation på Horsens sygehus. Lokalpolitiet i Horsens oplyser, at lejligheden er udbrændt.