Fortsæt til indhold

Speciel jagtdolk er stjålet fra Frijsenborg-skyttes bolig

Lensgreven udlover 10.000 kroner i dusør til den, som kan hjælpe med at finde sjælden hirschfänger

Krimi
Af Michael Wulff

Et indbrud i en bolig, som hører under Frijsenborg Gods, har haft indbrud tirsdag. Det fortæller flere medier.
Ved indbruddet er en meget værdifuld hirschfänger - en speciel jagtdolk - blevet fjernet fra boligen på Fuglsangvej, hvor godsets skytte bor.
LÆS OGSÅ: THORSØ KIRKE MISTEDE UERSTATTELIGE FIGURER
"Hirschfängeren er uerstattelig og har kæmpe affektionsværdi. Derfor håber vi at en dusør vil skaffe våbenet til veje," siger skytte Nicholai Pedersen til mja.dk.
Lensgreve Bendt Wedell, Frijsenborg Gods, udlover en dusør på 10.000 kroner til den, der kan hjælpe med opklaringen.
Hirschfängeren er et stikvåben på 40-45 cm og blev tidligere brugt til aflivning af dyr ved jagter. Det værdifulde våben er ikke længere i brug, men hører til skyttens uniform ved jagter.
Den 150 år gamle hirschfänger sad i en læderskede, hvorpå og på håndtaget sidder små figurer af guld. Tyven løb også med dette bælte
Tyven er også løbet med to guldsmykker, hvoraf det ene stammer fra den indonesiske ø Sumatra: En sommerfugle-broche i guld samt en forgyldt tigerklo. Disse guldsmykker har også stor affektionsværdi.
Der forsvandt ligeledes to computere, en ipad og kontanter. Indbruddet er sket i tirsdag mellem kl. 8.30 og 16.30. Tyvene har aflistet en rude i en dør for at komme ind i skytteboligen.