Fortsæt til indhold

Lommetyvene er særdeles aktive i bybusserne

Østjyllands Politi modtog torsdag fem anmeldelser om tyverier

Krimi
Arkiv

Hele fem anmeldelser om tyverier fra tasker og lommer indløb til Østjyllands Politi torsdag middag mellem klokken 10 og 13.
Alle var blevet begået i byens busser.
"Vi anmoder om, at man især i denne travle juletid er opmærksom, når man færdes i byerne, hvor der er mange mennesker og mennesker tæt på. Det giver tyvene god mulighed for at stå tæt på, både ved betaling i butikkernes kasser og i busser, uden det bemærkes," skriver politiet.
En 48-årig kvinde var i går udsat for forsøg på tyveri, da hun var med buslinje 20 ved banegården. Her opdagede hun, at en bagvedstående mand stod og rodede i hendes taske.
Da hun konfronterede ham, trak han blot på skulderen og forlod bussen.
Manden beskrives som værende:

  • 40-50 år
  • østeuropæisk af udseende
  • 170 cm
  • almindelig af bygning
  • iført mørk hue og mørkt tøj
  • mørk skuldertaske på tværs over skulderen

dp