Fortsæt til indhold

Madlavning blev alt for varm

Lejlighed i Hammel blev røg- og sodskadet

Krimi
Af Michael Wulff

Flammerne stod op af en gryde med olie onsdag kl 16.13, da en ung mand var ved at forberede aftensmaden. Den unge beboer forlod i hast lejligheden i Gjerngården i Hammel og tilkaldte brandvæsenet.
Det fortæller indsatsleder Per Allan Nielsen, Beredskab og Sikkerhed Favrskov.
Falck i Hammel kom til med et slukningstog og fik has på den overophedede gryde, som havde udviklet en del røg- og sodskade i køkkenet, som også er opholdsrum.
"Vi luftede ud og kontaktede boligforeningen, som sørger for, at den unge mand kan sove et andet sted de næste par dage. Skadeservice skal ind og gøre lejligheden i stand igen," siger indsatslederen til FavrskovPosten onsdag aften.
Ingen personer kom til skade ved branden.