Fortsæt til indhold

Denne kvinde plyndrede 81-årig for 21.000 kr.

Krimi
Arkiv

Kvinden på billedet er efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi. Hun aflurede koden til en 81-årig kvindes dankort, stjal det senere og sammen med en ligeledes efterlyst mand hævede hun 21.000 kroner på kortet, mener politiet.
Den 81-årige kvinde handlede onsdag den 16. november 2016 i Fakta, Vestergade, 7400 Herning, hvor hun ved kassen fik afluret sin pinkode til sit dankort. På vejen hjem fra Fakta blev hun kontaktet af en udenlandsk kvinde, der spurgte om vej og forvirrede hende. Hun forsøgte at afvise den udenlandske kvinde, men fik formentlig frastjålet sit dankort under episoden. Senere viste det sig, at dankortet var blevet benyttet til kontanthævninger og betalinger for i alt 21.000 kr.
På videoovervågning fra Fakta kan man se en mand og en kvinde, der står umiddelbart bag den 81-årige kvinde ved kassekøen, og disse to personer kan senere ses på overvågningsbilleder fra to hæveautomater, henholdsvis Nordea, Bredgade, Herning, og Handelsbanken, Østergade, Herning, hvor de hæver penge på det stjålne dankort. Henvendelse i sagen til Midt- og Vestjyllands Politi, tlf. 114.
Del og spred meget gerne efterlysningen gennem Facebook-opslaget under denne artikel:

Den efterlyste mand. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi