Kvindelige tricktyve hævede 6.000 kroner
Uddrag fra døgnrapporten fra Østjyllands Politi mandag den 21. november
Søndag eftermiddag blev en 62-årig kvinde udsat for tricktyveri, efter hun havde været på besøg hos Meny på Skanderborgvej i Langenæskvarteret, Aarhus C.
Da hun nåede hjem til hoveddøren til sin opgang, blev hun kontaktet af to yngre kvinder af anden etnisk herkomst, som begge talte engelsk.
Uden at den 62-årige kvinde bed mærke i det, fik kvinderne tiltusket sig hendes dankort eller hævekort, og efterfølgende konstaterede hun, at der var blevet hævet 6.000 kroner i en hæveautomat.
dp
Døgnet i øvrigt
Færdselsuheld
En 81-årig mand påkørte i søndag klokken 16.40 et skilt og en maste til lysregulering på midterste helleanlæg i krydset Hovedvejen/Kolt Skovvej i Kolt. Bilisten blev blændet af modkørende trafik og mistede orienteringen.