Fortsæt til indhold

Bortførte og efterlyste hunde fundet myrdede

Krimi
Arkiv

En 25-årig mand fra Ringsted har dræbt de to hunde, der sidst i oktober blev stjålet fra en landejendom i Skellerød uden for Ringsted. Det mener Midt- og Vestsjællands Politi, der har sigtet manden for indbrud og hærværk, herunder hundedrabene, skriver sn.dk. Den 25-årige har erkendt at have begået indbrud, men nægter at have dræbt de to hunde.
Hundenes ejer Bitten Bjørk er dybt ked af det, men hun vil gerne takke de mange, der delte efterlysningen af hundene Mickey og Malou.
"Både min datter og jeg siger af hjertet tak til alle, som hjalp os, skrev til os og følte med os. Sagen fik desværre en grusom afslutning, og vi er selvfølgelig dybt kede af det og har det forfærdeligt," siger hun til Dagbladet Ringsted og sn.dk.
Der var udlovet en dusør på 20.000 kroner i sagen.
De to bortførte og nu dræbte hunde var:
Malou: Chihuahua.
Mickey: Dansk/svensk gårdhund.