Fortsæt til indhold

Pistol fundet i forbindelse med drabet på politibetjent Jesper Jul

Søværnets Minørtjeneste fandt våbenet i forbindelse med deres arbejde tirsdag

Krimi
Jacob Nielsen

Københavns Vestegns Politi har i dag, i samarbejde med Søværnets Minørtjeneste, fundet den pistol, der angiveligt blev brugt i forbindelse med drabet på politiassistent Jesper Jul. Det oplyser Københavns Vestegns Politi sent tirsdag eftermiddag.

Pistolen blev fundet i et vandløb ved den flugterute, som politiet mener, at den formodede 26-årige gerningsmand tog efter skudepisoden tirsdag den 6. december.
Og fundet er godt nyt for efterforskningen:
"Selvom vi har anholdt den formodede gerningsmand, så er det af stor vigtighed for efterforskningen af finde det våben, der blev brugt, og derfor har vi gentagende gange søgt efter våbenet den sidste uge. Det er derfor rigtigt gode nyheder, at våbnet nu angiveligt er fundet," siger politiinspektør Svend Foldager.

Pistolen er identiske med det våben, som politiet har ledt efter siden skudepisoden, men en nærmere kriminalteknisk undersøgelse skal nu klarlægge om det er identisk med drabsvåbnet.