Tricktyve spurgte 74-årig kvinde om vej til hospitalet og stjal 16.000 kroner
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Endnu en døgnrapport - endnu et tricktyveri.
Tricktyvene er særdeles aktive for tiden, og de går som oftest efter ældre borgere - især kvinder. Det har politiet advaret om ad flere omgange på det seneste.
Søndag eftermiddag var det en 74-årig kvinde, det gik udover, da hun holdt parkeret ved Lidl på Skejbyvej i Risskov.
To personer spurgte hende om vej til Skejby Hospital, og mens hun prøvede at forklare, formåede tricktyvene at få stjålet hendes dankort fra tasken, der stod på bagsædet.
Efterfølgende blev der hævet 16.000 kroner på kortet.
De to personer beskrives som værende:
- mand
- 30-40 år
- mellemøstlig af udseende
- kraftig af bygning
- sort, krøllet hår
- iført mørkt tøj
- talte dansk uden accent
- mand
- 30-40 år
- mellemøstlig af udseende
- 170 cm
- spinkel af bygning
- sort, kort hår
- iført mørkt tøj
dp
Døgnet i øvrigt
Færdselsuheld
En 27-årig kvindelig bilist kørte mandag kl. 12.02 fra parkeringsplads på Banegårdspladsen i Aarhus og foretog venstresving ud på Ny Banegårdsgade, hvor hun overså en 30-årig mandlig cyklist, som hun påkørte. Cyklisten kom ikke til skade. Bilisten blev sigtet for overtrædelse af sin vigepligtsforseelse.
Færdselsuheld
En 74-årig bilist kørte ad Vejlby Centervej mod sydvest og svingende til højre ad Skejbyvej, hvorved en 24-årig mand, der løb ud i fodgængerfeltet, blev påkørt ved lav hastighed. Den 24-årige pådrog sig lettere knubs på sin højre fod og arm.