Fortsæt til indhold

Fem arabisk udseende mænd efterlyses

Krimi
Arkiv

To unge, herboende norske mænd på 21 år glemmer nok ikke natten til søndag lige foreløbig. På ved hjem ad Ny Munkegade i Aarhus C, klokken 03.30, blev de mødt af en gruppe på fem unge, arabisk udseende mænd.
Det skete på hjørnet af Thunøgade og Ny Munkegade, hvor grupperingen med de fem arabisk udseende mænd, hvoraf fire var maskerede, pressede de to unge nordmænd ind i skolegården ved Elise Smihs Skole. Her blev de brutalt overfaldet, slået og sparket, hvorefter overfaldsmændene truede dem til at udlevere hævekort, koderne til hævkortene, samt deres ure.
Tre af gerningsmændene forlod herefter stedet med dankortene, mens to blev tilbage, indtil de var sikre på, at det var de rigtige pinkoder, der var blevet udleveret. Her lykkedes det dog de to herboende nordmænd at flygte.
De forurettede spærrede bagefter deres hævekort, og det blev oplyst, at der var hævet henholdsvis 2.600 kroner fra det ene og ca. 8.000 - 10.000 kroner fra det andet. De forurettede var på skadestuen, inden de henvendte sig i ekspeditionen på Aarhus Politigård.
Gerningsmændene beskrives som:
A:

  • arabisk af udseende
  • 18-25 år
  • 170-175 cm
  • tynd
  • iført mørk hættetrøje med hætten oppe, sort maskering over munden og mørkt tøj

B, C, D:

  • arabisk af udseende
  • 18-25 år
  • højere end A
    iført mørk maskering og muligvis hættetrøje

E:

  • arabisk af udseende
  • 18-25 år
  • højere end A
  • fedladen
  • pænere klædt end de andre

Oplysninger omkring røveriet bedes givet til Østjyllands Politi på 114.