Tur med pirattaxa kostede 13.000 kroner
Kristine L Nydahl
Natten til lørdag mellem 02 - 03 på Nørregade i Horsens fik en 31-årig mand fra Horsens tilbudt et lift af to ukendte mænd. Han skulle blot betale 50 kroner til benzin for at køre med. Det tilbud takkede manden ja til.
Under turen formåede de to mænd at stjæle den 31-åriges pung. Senere er der blevet hævet 13.000 kroner fra hans kort.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens, der også advarer mod at tage imod lift med pirattaxaer.