"En god date for en som mig, er én, hvor vi IKKE er blevet overfaldet."

"Jeg føler mig ret naiv. Jeg glemmer nogle gange, hvad verden synes om mennesker som mig."
Sådan skriver Frederik Dahler på sin Facebookprofil. I et opslag, som næsten 800 danskere har reageret på.
"I går aftes sad jeg på en café med en dreng, jeg er forelsket i. Vi holdt i hånden, fordi jeg ikke kun er forelsket i ham; han er også forelsket i mig."
Idyllisk, ja - lige indtil en gruppe mennesker ude for caféen tilsyneladende ikke var glade for tanken og synet.
"Men uden for caféen var der en gruppe mennesker, der ikke var så forelskede i tanken om, hvad vi er for nogle. De var måske ti stykker, og de startede med at banke lidt på ruderne. Og de råbte af os. Og de truede os. Og hamrede på ruderne. Og lavede fagter og grimme håndtegn. "Fucking homoer", "I skulle dø", "Klamme svanse"."

Tilråbende fik ikke Frederik til at stoppe op eller ændre adfærd.
"Vi blev ved med at holde i hånden, også når de åbnede døren og sparkede til stolene og råbte videre af os. De få andre på caféen passede på os og én ringede til politiet. Men i næsten en halv time skulle vi sidde og være bange, fordi vi sad på en café og holdte i hånden."
Frederik beskriver, hvordan han er rystet - men ikke overrasket.
"Det er jo hverken første gang, slet ikke værste gang, og det bliver heller sidste gang. Mest af alt er jeg nok rystet over at det af alle steder skete midt på Nørrebro. Men det er fordi, jeg er forelsket og naiv, og fordi jeg havde glemt, hvad verden synes om mennesker som mig."
"Mange af jer ved nok ikke, hvad man går igennem som queer. Og det er jo fair nok, hvis I ikke er det. Så I kender nok ikke til den samme følelse af, at man er til besvær, når nogen skal ringe til politiet, og de andre gæster føler sig utrygge, fordi man sidder og holder i hånden."
"I kender nok ikke til det med at få at vide af seksualunderviseren i folkeskolen, at sådan nogle som mig er ulækre. I kender højst sandsynligt ikke til det evige dilemma mellem tryghed og kærlighed, når man går med én, man elsker, og skal vurdere om kvarteret er trygt nok til at kysse i. Og I kender forhåbentlig heller ikke til at blive kaldt snerpet og politisk korrekt, fordi man ikke gider blive kaldt de samme ord i biologitimen, som man blev kaldt få dage tidligere, da man blev slået ned foran Boogies."
"Og de her ting sker hele fucking tiden. Jeg bliver så jaloux, fordi I kan tage kærlighedens lethed for givet, mens jeg ikke blot skal overleve det minefelt, der kaldes følelser, men også skal overleve bogstaveligt. Fordi jeres værste date er én, hvor den anden har været kedelig eller klam, mens en god date for mig er én, hvor vi ikke er blevet overfaldet."
"Jeg håber, at jeg beholder min naivitet for altid. At jeg ikke stopper med at elske, fordi jeg ikke vil slås, men bliver ved, fordi det netop er min måde at slås mod verden."