Fortsæt til indhold

44-årig mand fra Horsens anholdt for drabsforsøg

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet har anholdt den mand, der er mistænkt for drabsforsøg i nat i Horsens.

Drabsforsøg i Horsens: 39-årig mand stukket med kniv i halsen

Den anholdte er en mand på 44 år, der i formiddags ved 10-tiden blev anholdt på en adresse i Horsens. Han er ligesom offeret fra Horsens, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Drabsforsøget fandt sted klokken 02.25 i Mindegade i Horsens, hvor offeret bor og angiveligt blev opsøgt af den 44-årige mand. Der opstod tumult, og den 44-årige mand trak en kniv og stak beboeren i halsen.
Politiet forventer i morgen at fremstille den 44-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.