Fortsæt til indhold

22-årig kvinde gav politiet fingeren og ville ikke oplyse sit navn

Krimi
Kristine L Nydahl

Klokken 05.05 i morges kørte en patruljebil på Rædersgade i Horsens. Der stod en 22-årig horsensiansk kvinde, som gav politiet fingeren.
Politiet stoppede og steg ud af bilen for at fortælle kvinden, at sådan skulle hun ikke opføre sig. Da de bad om hendes navn, nægtede den 22-årige at oplyse det. Politiet tog hende derfor med til Vejle.
Da de nåede frem til detentionen i Vejle, kom pigen 'pludselig i tanke om' sit navn, og blev kørt tilbage til Horsens.
Kvinden fik to sigtelser: én for at give politiet fingeren og én for at nægte at oplyse sit navn. Det oplyser Horsens Lokalpoliti.