Fortsæt til indhold

Tricktyve franarrede kvinde dankort og hævede 15.000 kroner

66-årig kvinde blev kontaktet på sin bopæl i Åbyhøj

Krimi
Arkiv

Torsdag eftermiddag blev en 66-årig kvinde franarret intet mindre end 15.000 kroner efter et særdeles udspekuleret tricktyveri.
Kvinden var netop kommet ind ad sin hoveddør på J.L. Heibergs Vej i Åbyhøj efter en indkøbstur, da det bankede på ved hendes terrassedør. Her stod et ungt par, som spurgte vej efter hospitalet.
Den 66-årige prøvede at forklare vej, men blev også hurtigt mistænksom og kom i tanke om, at hendes hoveddør var ulåst.
Da hun kom ud i sin entre, stod der en mand iført en russerhat med øreklapper, som sagde noget på gebrokkent engelsk, før han løb væk.
Kvinden tjekkede sin taske og konstaterede, at hendes pung lå underligt i tasken.
Efterfølgende fandt hun via sin netbank ud af, at der var blevet hævet 15.000 kroner fra hendes konto.
Alle tre personer beskrives som værende mellem 25 og 30 år, almindelig af bygning, mellem 170 og 175 centimeter høj, og så var de østeuropæiske af udseende.
dp