Politiet advarer mod pirattaxaer
Første weekend i december måned starter i dag, og dermed kommer julefrokostgængere for alvor til at præge bybilledet.
På denne tid af året kan det være umådelig svært at få prajet en taxa, og det betyder, at det er gode tider for pirattaxaerne.
Østjyllands Politi advarer mod at benytte de ulovlige kørselstjenester.
"Aftal med familie eller venner, at de henter dig, når du er i byen eller tag en godkendt taxa eller offentlig transport hjem," skriver politiet i en pressemeddelelse og forklarer, at chaufførerne kan finde på at stjæle fra dig.
"Som oftest skal de bare lige skal have 100 kroner til turen, som de beder dig hæve på en ikke overvåget benzintank. Her aflæser de koden på dit kort, som de stjæler under turen hjem og efterfølgende misbruger."
dp