Politi efterlyser vidner
Det voldelige overfald var umiddelbart umotiveret og skete søndag aften
Et tilsyneladende umotiveret overfald overgik søndag aften en 37-årig mand på stationspladsen i Hinnerup.
Overfaldet skete klokken 20.15, da to personer kom gående imod den 37-årige og sagde noget til ham. Den ene spurgte efter en Tobias, og slog umiddelbart derefter den 37-årige på venstre øje med et knytnæveslag.
Voldsmanden beskrives som værende omkring 188 centimeter høj, i starten af 20'erne og iført en mørk jakke med en hætte trukket op over hovedet. Derudover var han iført maskering i form af en 'røverihue'.
Den anden person gjorde ikke noget og kunne ikke beskrives.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner til overfaldet. Politiet kan kontaktes på 114.
dp