Cyklist og taxachauffør i slagsmål
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Arkiv
En aarhusiansk taxachauffør blev onsdag eftermiddag tildelt et knytnæveslag på højre kind af en ophidset mandlig cyklist.
De to kom op at toppes klokken 16.38 i Mejlgade, efter cyklisten hidsede sig op over chaufførens kørsel. Cyklisten skældte og smældte og brækkede taxaens ene sidespejl rundt.
Det fik chaufføren til at stige ud, og det kostede et knytnæveslag i ansigtet. Cyklisten, en 55-årig aarhusianer, er sigtet for vold.
dp
Døgnet i øvrigt
Spirituskørsel
En 37-årig bilist førte onsdag sit køretøj ad Østjyske Motorvej ved Viby Jylland, selvom han havde indtaget spiritus over det tilladte.