Fortsæt til indhold

Nu er han sigtet for røveri

Personen forsøgte flere gange at tage kvælertag på en McDonald's-medarbejder

Krimi
Arkiv

Siden lørdag morgen har Østjyllands Politi efterlyst en somalisk udseende mand, som klokken 07.18 ad tre omgange forsøgte at tage kvælertag på en McDonald's-medarbejder på Store Torv i midtbyen i et forgæves forsøg på at tiltuske sig en burgerbolle.
Det lykkedes ikke, og manden, som havde opsøgt medarbejderen udenfor, mens denne var i gang med at læsse brød af en varevogn, stak i stedet af fra stedet.
Onsdag eftermiddag var der dog et gennembrud i sagen. En ansat fra McDonald's genkendte nemlig pludselig gerningsmanden, og det ledte til, at han blev anholdt klokken 16.45.
Der er tale om en 27-årig mand uden fast bopæl, oplyser politiet, som sigter ham for forsøg på røveri.
dp