En betjent såret - knivangribende mand dræbt af politiet
En 48-årig mand er i nat klokken 03.03 afgået ved døden på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Manden var forinden blevet skudt af politiet i forbindelse med en politiaktion.
Torsdag den 15. december klokken 01.47 blev politiet kaldt ud til en lejlighed i Sank Mortens Gade i Rønne i forbindelse med uro og uorden. Her mødte en 48-årig mandlig indehaver af lejligheden politiet med aggressiv attitude. Han angreb med en kniv patruljen på stedet, og formåede at pådrage den ene betjent knivlæsioner i ryggen. Under denne episode afgav politiet skud mod gerningsmanden, der blev ramt.
Politifolkene på stedet indledte straks førstehjælp til gerningsmanden, indtil ambulancen var fremme og overtog behandlingen.
Gerningsmanden blev klokken 02.54 indbragt til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital, hvor han klokken 03.03 afgik ved døden.
Den uafhængige Politiklagemyndighed har overtaget efterforskningen, som det er normal procedure i forbindelse med politiets skudafgivelser.