Fortsæt til indhold

Trailer med indhold til 400.000 kroner stjålet

Krimi
Jeppe Rafn

Entreprenør Jens Karstensen, der har adresse på Torstedalle 1 i Horsens, har fået stjålet en lukket påhængsvogn med udstyr til blæsning af fiber.
Påhængsvognen med indhold har en værdi på 400.000 kroner, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Tyveriet af den kostbare påhængsvogn med indhold er sket mellem tirsdag klokken 18 og onsdag klokken 07.30. Tyvene har klippet hul i et hegn for at komme ind på virksomhedens område.
Den lukkede påhængsvogn er af mærket Humbaur og har registreringsnummeret GW 8677. Den er hvid, og der står 'Entreprenør Jens Karstensen' på den med blå skrift.