Fortsæt til indhold

Er det forsvundne Emilie Meng?

Krimi
Arkiv

Fundet af et lig ved en afsidesliggende sø ved Borup på Sjælland har fået mange til at stille spørgsmålet: Er det den forsvundne Emilie Meng, som nu er fundet?
"Jeg har stort set været i telefonen hele dagen, og mange stiller naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt det fundne lig ved Borup kan være den forsvundne Emilie Meng. Vi ved det ikke endnu," siger Carsten Andersen, som er kommunikationsansvarlig fra Midt- og Vestsjællands politi til Sjællandske.
"Vi ved godt, at rigtig mange mennesker har fulgt med i Emilie-sagen, men man skal også huske på, at hun ikke er den eneste forsvundne person i Danmark," siger Carsten Andersen.
Han tør ikke sige, hvor lang tid, der vil gå, før ligets identitet er opklaret.
"Men det er formentlig et spørgsmål om timer frem for dage," siger han til Sjællandske søndag middag.