Ungt par udsat for umotiveret vold
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Et ungt par måtte torsdag eftermiddag sætte i løb for at komme væk fra en aggressiv afrikansk mand.
Parret var netop stået af en bus i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej klokken 16.10, da de blev kontaktet af en mand, som fulgte efter dem og spurgte, om de lige kunne snakke.
Parret afviste mandens tilnærmelser, og det blev han så ophidset over, at han først skubbede kvinden i brystet og derefter sparkede manden over skinnebenet.
Dernæst stillede han sig i position, som om han var klar til at slås. Det fik parret til at løbe væk og gemme sig i en opgang.
Den voldelige mand beskrives som værende:
- cirka 25 år
- afrikansk af udseende
- 165-170 cm
- kort, mørk dynejakke og grå joggingbukser
- iført en kasket med flad skygge
- bar på to højttalere
Vidner til overfaldet bedes ringe til politiet på 114.
dp
Døgnet i øvrigt
Færdselsuheld
En ambulance under udrykning blev torsdag kl. 09.08 påkørte af en bilist, da den krydsede Vestre Ringgade/Silkeborgvej ad Vestre Ringgade mod nord. Den personbil, der ramte ambulancen, blev ført af en 19-årig mand, der var påvirket af euforiserende stoffer og medicin. Der skete ingen personskade, men et lyssignal og en lysstander blev påkørt. Dette gjorde, at krydset i flere timer var i sort, og krydset blev imens reguleret af politiet.
Færdselsuheld bil og cykel
En 71-årig mand fejlbedømte torsdag kl. 09.37 afstanden til en bagfrakommende bil, da han svingede til venstre ud foran bilen på Høgevej i Aarhus V. Den bagfrakommende 41-årige mandlige bilist kunne ikke nå at standse eller undvige, hvorfor cyklisten blev ramt. Cyklisten komme ikke til skade ved uheldet.