Fortsæt til indhold

Gemte sig på stillads

Et vidne tilkaldte politiet

Krimi
Arkiv

Det var ikke verdens smarteste sted, en 55-årig mandlig indbrudstyv fra Aarhus natten til onsdag havde udset sig som sin næste guldgrube.
En vidne så klokken 03.23 manden på et stillads i Hans Hartvig Seedorffs Stræde, hvor han forsøgte at begå indbrud ved at afliste et vindue med en lommekniv.
Vidnet kontaktede politiet, og så var der ikke nogen vej væk for den 55-årige, som kravlede op og gemte sig i 3. sals højde, hvor han til sidst blev anholdt.
Udover lommekniven havde manden en klump hash på sig. Han bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør, da han er kendt for lignende kriminalitet.
dp