Mand fundet død
En 73-årig mand fra Humlebæk er her fredag aften omkommet i en brand i sin ældrebolig på Øresundsvej. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.
"Det tyder på, at branden er opstået i en brødrister i køkkenet. Den har udviklet en del røg, og manden er tilsyneladende død af røgforgiftning, meddeler vagtchef Martin Bakke fra Nordsjællands Politi.
Det var nogle børn, der omkring klokken 15.50 bemærkede, at der lugtede af røg i området og kontaktede personalet på plejehjemmet, som mandens ældrebolig ligger i tilknytning, og de slog alarm.
Da brandvæsnet ankommer til Øresundsvej er ilden gået ud af sig selv. Formentlig på grund af røgudviklingen har der ikke været ilt nok til branden kunne fortsætte.
Den 73-årige har formentlig siddet og sovet i en stol, da branden bryder ud. Han når så desværre ikke at slippe ud, før det er for sent," vurderer vagtchef Martin Bakke.