Fortsæt til indhold

Tre indbrud i private hjem i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Lokalpolitiet i Horsens har i det seneste døgns tid modtaget tre anmeldelser om indbrud hos private i Horsens.
På Bytoften i den sydlige del af byen er der aflistet en rude i en villa og stjålet en bærbar computer samt muligvis sølvtøj. Det er sket fra mandag klokken 10 til onsdag 08.30.
I den anden ende af byen har der været indbrud i en villa på Kyradservej. Her er der taget kontanter og en halskæde og øreringe i mærket Venus.
Det tredje indbrud er gået udover beboerne i en lejlighed i Lille Nygade, hvor der imellem fredag og tirsdag er knust en rude. Lokalpolitiet i Horsens ved ikke, hvad der måtte være blevet stjålet fra lejligheden.