Flere hundrede kilo rustfrit stål stjålet fra virksomhed
Jeppe Rafn
Der er i løbet af weekenden blevet stjålet mellem 500 kilo og 1.000 kilo rustfrit stål fra virksomheden Palsgaard, der ligger på Palsgaardvej ved Juelsminde.
Den store mængde stål er blevet taget fra en container, oplyser lokalpolitiet i Horsens.
Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvordan tyveriet er sket.