Fortsæt til indhold

PAS PÅ! Her er tricktyvenes nye skumle fidus

Krimi
Jacob Nielsen

Politiet i Østjylland har de seneste dage fået flere anmeldelser fra husejere om, at personer har forsøgt at begå tricktyverier mod dem med en mærkelig nye forespørgsel. Tricktyvenes undskyldning, når de ringer du døre, er, at de har en tennisbold, som er røget ind i husejerens have.
Senest opholdt en kvinde sig mandag klokken 12.10 i sin villa i Odder og blev kontaktet af to romalignende typer, der på gebrokkent engelsk spurgte efter en tennisbold i hendes have. De forlod stedet uden at noget blev stjålet.
Kvinden beskriver den ene som værende meget hjulbenet. Der er ikke yderligere signalement.
Det samme skete i fredags for en kvinde, der bor i Aarhus Nord. Da hun kom hjem, blev hun kontaktet af en østeuropæisk mand, som gerne ville have sin tennisbold fra haven. Manden fik i samme øjeblik øje på kvindens mand, og det fik ham hurtigt til at forlade stedet. Gerningsmanden beskrives som:
• østeuropæisk af udseende
• 18-22 år
• 172-175 cm.
• spinkel af bygning
• kort, sort hår
• iført helt mørkt
• talte dansk med accent
Østjyllands Politi har på det seneste set en del tricktyverier, hvor borgere, der netop har været ude og handle eller
måske bare er hjemme, bliver opsøgt af østeuropæiske personer, der ønsker at få noget skrevet ned, at få vist vej eller som senest, når det er en villa, skal lede efter en bold i haven. Tendensen har også været, at der er i de fleste tilfælde har været tale om, at ofrene er kvinder over 70 år, dog med enkelte undtagelser.

Politiet beder alle huske at skjule deres dankortkoder, når de handler og være opmærksomme, når ukendte personer henvender sig ved hoveddøren med mærkelige forespørgsler såsom "min tennisbold er i din have".