Fortsæt til indhold

Storgangsteren Fiz Fiz skal blive væk fra Danmark

Krimi
Jacob Nielsen

Det bliver ikke muligt for den 46-årige tidligere bandeleder i Vollsmose, Mahmoud Khalil Salem alias Fiz Fiz, at rejse ind i Danmark igen.
Det ligger fast efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg torsdag har afgjort, at det ikke var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel otte, da Højesteret i oktober 2011 idømte den statsløse palæstinenser ubetinget udvisning af Danmark på trods af, at han har otte børn og en hustru i landet. Det fortæller TV2.
Fiz Fiz forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, har denne kommentar til dommen:
"Hans tilknytning til sine børn i Danmark gør, at jeg stadigvæk ikke synes, at det var menneskeligt at udvise ham.
Men der er ikke så meget andet at gøre end at tage afgørelsen til efterretning," siger siger Michael Juul Eriksen til Ritzau.
Storgangsteren kom til Danmark som 23-årig i 1993. Han er dømt for handel med minimum 120 kilo hash, forsøg på salg af 200 gram kokain, et væld af alvorlige trusler, hårdhændede voldelige tæskeaktioner og uddeling af dummebøder på helt op til 250.000 kroner, blev i første omgang ved Retten i Odense dømt til ubetinget udvisning af Danmark. Han blev i 2015 sat på et fly tilbage til Libanon, hvorfra han kom i 1993.