Fortsæt til indhold

Årsagen var chokerende

Krimi
Jacob Nielsen

En politipatrulje bemærkede natten til fredag klokken 00.41, at en bilist nærmest sneglede sig af sted sydgående på Køge Bugt Motorvejen med kun cirka 40 km/t.
Da man standsede bilen, viste det sig, at der var tale om en 18 år gammel personbil, som blev ført af en 47-årig mand fra Slagelse. Den nærmere undersøgelse af bilen gav en forklaring på den langsomme kørsel. Motorhjelmen blev nemlig holdt nede med satinbånd (gavebånd), da det ene hængsel var knækket, og der var risiko for, at motorhjelmen ville slå op mod forruden, hvis bilen kørte med højere hastighed.
Det skal nu vurderes, om den 47-årige skal sigtes for uforsvarlig kørsel i bilen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.