Fortsæt til indhold

Er dit hus parat til at være alene hjemme i julen? Her er 6 gode råd fra politiet

Krimi
Arkiv

Fra 20. december til og med 22. december er der anmeldt 245 indbrud til politiet mod 403 i de samme dage sidste år.
"Det er dejligt, at færre går julen i møde uden at have haft ubudne gæster. Et af vores råd mod indbrud er, at det skræmmer tyven væk, hvis det ser ud som om, at nogen er hjemme - og det lave antal indbrud hænger da formentlig også sammen med, at mange netop er hjemme, fordi julen falder i en weekend i år," siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
Men selvom tallene inden juledagene ser positive ud, kan meget ændre sig de kommende dage. Derfor er det vigtigt, at din bolig er så forberedt som muligt på at være "alene hjemme".

Her er seks gode råd, som kan være med til at holde tyvene væk.
• Tænd lys i flere værelser i boligen - og brug automatiske tænd/sluk-ure - så boligen ikke er mørk
• Lad en radio eller et tv være tændt
• Uorden i haven ser ud som, nogen er hjemme
• Få hjælp af naboen mens du er væk - han kan fx fylde din affaldspose eller parkere sin bil foran dit hus.
• Fortæl ikke på internettet, telefonsvarer og lignende, at du er bortrejst
• Gå en tur og hold øje i dit nabolag. Andres øjne skræmmer tyven væk