Borde og legeredskaber hakket i stykker med økse
Ubudne gæster har tilsyneladende set sig sure på SFO Valhalla i Allerød
Af Jens Berg Thomsen
SFO'en Valhalla på Frederiksborgvej har i løbet af sommerferien haft ubudne gæster.
Nordsjællands Politis døgnrapport melder om indbrud i en garage på SFO'en, hvor en ukendt tyv har taget en økse. Den er så brugt til at ødelægge borde, bænke og legeredskaber.
Det er ifølge Nordsjællands Politi sket mellem 4. juli og 27. juli.