Fortsæt til indhold

"Disse børneraketter er livsfarlige - eksploderer ved jorden"

Krimi
Af Daniel Sennek

"ADVARSEL!"
Med store bogstaver indleder Lone Møller en advarsel på Facebook, som på under et døgn er blevet delt mere end 18.000 gange.
"Vi har købt "Junior Vega Mix med 124 dele fyrværkeri" i Jem & Fix. I denne pakke er der raketter med navnet STJERNEGLIMT."
"Vi har fyret tre af disse raketter af og ALLE TRE eksploderede ved jorden!!! DEL DEL DEL, så ingen små poder kommer til skade!!!! Og JA, jeg har naturligvis kontaktet Jem & Fix, men de vidste ikke umiddelbart hvad de skulle gøre ved det!!! De så helt måbende ud, da vi foreslog, at de kunne fjerne det fra hylderne!!! Og JA, den blev affyret korrekt - altså via et rør, som står fast i jorden!"
Jem og Fix har valgt at tilbagekalde raketten Stjerneglimt. Det sker efter en dialog med Sikkerhedsstyrelsen efter flere henvendelser fra forbrugere, der har oplevet at raketten eksploderede ved jorden.
Sikkerhedsstyrelsen opfordrer forbrugerne til ikke at affyre Stjerneglimt-raketterne. Jem og Fix vil refundere raketten ved henvendelse i en af deres butikker.