Fortsæt til indhold

Flere sovende togpassagerer fik stjålet mobiltelefoner, ure og kontanter i weekenden

Krimi
Arkiv

Det er tilsyneladende en rigtig dårlig idé at tage sig en lille lur om natten i s-toget. Det måtte flere personer sande denne weekend i Nordsjælland, beretter Nordsjællands Politi.
En 24-årig kvinde fik stjålet sin grå Huawei-smartphone og 700 kroner i kontanter, da hun var faldet i søvn i s-toget mod Hillerød lørdag kl. 5.39-5.54.
En 34-årig mand fra Gilleleje fik lørdag kl. 4.20-4.50 stjålet en Ipad Air og en mobiltelefon i s-toget fra Nørreport mod Hillerød.
En 37-årig mand fra Allerød, som var faldet i søvn i s-toget linje A mod Hundige, fik stjålet både en telefon, en Samsung s5 mini i sort, og sit Casio-armbåndsur. Det skete lørdag kl. 5.14-35 mellem Allerød og Gentofte stationer.