Fortsæt til indhold

Drama ved politigård - politimand ramt i hovedet af skud

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Arkiv

Der har tirsdag morgen klokken 08.20 været en skudepisode ved politigården i Albertslund. Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter. En politimand, hundefører, er angiveligt ramt i hovedet af skud.
Der er masser af bevæbnet politi med skudsikre veste i området lige nu. Politigården ligger midt i et tæt bebygget område, og alle, der bevæger sig uden for gennes væk af politifolkene.
Ifølge Ekstra Bladet fortæller en butiksejer på Roskildevej, at en mand er pågrebet.
- De undersøgte en mand før. Han fik en hvid dragt på og blev smidt ind i politibilen, fortæller han og tilføjer, at alle politifolk havde masker på, siger øjenvidnet til Ekstra Bladet.
Her skriver man også, at en ambulance med politiekskorte er kørt ad Herstedvestervej. Ifølge avisen er en lægebil og en ambulance med en motorcykel foran og en politibil bagved kørt afsted.
BT skriver, at en politimand er blevet ramt af skud. Hans tilstand er ikke kendt, lyder det.
Politiet har i øjeblikket ikke flere kommentarer. Vi følger sagen...

Se flere videoer på localeyes.dk.