Fortsæt til indhold

Hvor er Erik?

Krimi
Jacob Nielsen

Fredag satte fundet af efterladt tøj, pung og telefon i strandkanten i Liseleje gang i en større eftersøgning af 66-årige Erik Rald, men det lykkedes ikke at finde ham. Erik Rald har nu været savnet tre dage og er efterlyst af politiet.
Nordsjællands Politi har udsendt signalement af den 66-årige, der beskrives som: 180 cm høj, kort gråt hår, 'munkefrisure', blå øjne, briller, og ifølge beskrivelsen skulle han have motoriske udfordringer og ryste på hænderne.
Erik Rald kan have været på stranden fredag morgen eller tidligere, og de efterladte ting blev fundet kort før kl. 9, hvorefter en større eftersøgning blev iværksat.
Tip politiet på tlf. 114.